Venteværelset
- en døendes fortælling om livet
- Udgivelsesår: 2010
- Antal sider: 150
- Forlag: Unitas
- Type: Hæftet
- ISBN: 9788775178551
- 1. udgave, 3. oplag
Jacob er en ung mand i 30’erne, der rammes af uhelbredelig kræft. I slutningen af sit sygdomsforløb indlægges han på hospice og fører her en række dybe samtaler med sygeplejespecialist Rita Nielsen.
Jacob lever et liv med karrierejob, sin kone og deres lille søn, da han rammes af uhelbredelig kræft. Venteværelset er et døende menneskes forsøg på at få de levende i tale. Bogen handler om de eksistentielle spørgsmål, der opstår ved livets afslutning, og om at leve livet, mens man har det. ”Brug livet, tag det, elsk det!” er Jacobs budskab. Bogen skildrer den forandring, Jacob gennemgår i sit sygdomsforløb i forhold til sit syn på og fokus i livet. Men bogen handler også om den praktiske hverdag som sygt menneske – om hvordan man lever med smerter, samtidig med, at man får det bedste ud af tiden med sin kone og søn på fire år.
Bogen har noget at sige til mange grupper – til pårørende og folk, der selv er ramt af alvorlig sygdom – til sundhedsvæsenet, hvor Jacob ønsker, at respekten for den døende som en person og et fuldgyldigt menneske skal være fremtrædende, frem for at den døende gøres til et offer. Og sidst men ikke mindst til medmennesket i os alle.
Om at skrive bogen siger Jacob: ”De levende har for travlt med at leve livet til at tage døden alvorligt. Det er en sag, der er værdig at skrive om. Ikke kun for de døendes skyld, men i allerhøjeste grad også for de levendes skyld.” Under hele arbejdet med bogen er Jacobs gentagne replik: ”Vi må få mennesker til at forstå, at de skal dø, for på den måde bliver livet bedre.”
-
At være sig selv
At være sig selv - at blive sig selv er en bog om, hvilke åndelige behov der melder sig hos den døende, og hvordan disse behov bedst muligt tilgodeses af omgivelserne.
Læs mere... -
Livets afslutning
At arbejde med alvorligt syge og døende mennesker kan være meget meningsfuldt, men det er også udfordrende og kræver høj grad af faglighed og medmenneskelighed. "Livets afslutning" giver gode råd.
Læs mere... -
I dødsskyggens dal
I dødsskyggens dal handler om livet på et hospice. Den behandler vanskelige emner som sorg, tro, angst og fortvivlelse, håb og livsmod, og er tænkt som en hjælp til pårørende og alle som er fagligt i berøring med alvorligt syge eller døende mennesker.
Læs mere...
-
Livets afslutning
At arbejde med alvorligt syge og døende mennesker kan være meget ... Læs mere...